Formandsberetning for Grundejerforeningen Konge-Åsen 2014

Formandsskifte ved nytår som følge af Brians tilbagetrækning fra bestyrelsen.

Undertegnet har frem til generalforsamlingen overtaget hans rolle.

Legepladsen – påbud fra Slagelse Kommune om småting der skulle bringes i orden.

De har overtaget sikkerhedskontrollen, som vi ellers har betalt INDU for hvert år ind til nu. Det er som følge af, at legepladsen er opført på kommunal jord, at de tager ansvaret. Det vil spare os for mange penge, ikke at skulle købe denne ydelse af et akkrediteret firma, hvilket er et krav for fortsat brug.

Til sommer udskifter vi nok det ene af de to vippe-dyr, da det er i dårlig forfatning. Det overholder heller ikke de gældende regler for den slags legetøj mere.

Poplerne skal efter aftale med kommunen fældes, da de udgør en sikkerhedsrisiko ved en kraftig storm. Især efter sidste efterårs storme så vi, hvilken risikoen høje træer udgør.

Er dine vækster efterhånden blevet for høje og tager lys og udsigt fra naboerne?

Det ene kaisertræ er blevet kraftigt side studset, da det hældte over mod Allan og Lises hus.

Der er ny etableret et bænkesæt hentet fra Kobæk strand af kommunen, som erstatning for det der var gået i stykker. Det er gravet ned og der er lagt grus rundt om, så der ikke skal slås græs under det.

Træer på rundkørsler er blevet fjernet efter aftale med medlemmerne. De skal også rodfræses.

Lamperne og deres ringe belysning er blevet drøftet med SK-Forsyning. De fortæller at vores net kabler er gamle og ikke har den kvalitet der skal til for, at de kan trække de nye lyskilder. De udskifter hele gadelampen, hvis den gamle går i stykker, da de ikke kan skaffe reservedele til dem mere. På et tidspunkt kan de ikke sætte flere nye lamper ind som erstatning for de gamle pga. ovennævnte. Deres prioritering omfatter pt. ikke vores område og det vides ikke, hvornår de vil opgraderer med nye net kabler.

Flis huggeren havde igen en pæn opgave. Det ser ud til, at det er noget vi skal forsætte med.

Traileren har været til rep. nogle gange i det sidste år, hvilket vi betaler en del penge for.

Den er iflg. den lille sorte booking bog meget benyttet og det er godt. Det er knapt så godt, at man finder den i stykker, når man kommer og vil låne den. Husk at stille den tilbage i den stand som du selv ønsker at finde den.

Vedligeholdelse af bede og grønne områder er sat til besparelse fra kommunen. Pt. pågår der forhandlinger om økonomi og af hvilket niveau, de grønne bede skal have i vores område. Kommunen tilbyder fortsat at passe det, men på betingelse af at alle buske erstattes af græs. Vi er i bestyrelsen ikke indstillet på denne løsning. Høringssvar til kommunens Klimatilpasningsplan blev ikke aktuel, da der kun var en kommentar til min mail. Det er ikke nok til at jeg ville skrive et høringssvar. Der skal mere evidens for vores bekymringer. Det er et emne, der kommer til at berører os i en eller anden udstrækning, om vi vil det eller ej. Lad os derfor i god tid få en dialog. Økonomisk er der risiko for, at vi får en del af regningen, hvis kommunen og SK-Forsyning vælger at afhjælpe problemerne.

Der var sidste år indkommet forslag fra nr. 54 ang. tagbeklædning. Vi har drøftet dette emne indgående men måtte til sidst erkende, at vi ikke magter, at søge kommunen om nye tillæg til servitutterne hver gang et medlem ønsker at bruge nogle materialer på sit hus der ikke er nævnt i disse. Det koster X kr. hver gang at søge kommunen og derfor må vi bede medlemmerne selv løse denne opgave.

Der er stadig en del forespørgsler fra ejendomsmæglerne ang. ejendomme der er sat til salg.

Det vidner om, at der stadig kan sælges huse herude. Priserne er dog stadig nær det halve i forhold til 2007.

Tilmelding til maillisten gå fint. Vi er pt. 100 stk. De sidste bør tilmelde sig Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Skriv dit navn, hus nr. og din E-mail, så kommer du med på listen. Det sparer os for meget arbejde mht. distribution af papir. En del info. kommer kun ud på E-mail.

Hjemmesiden er ikke så aktiv, som vi kunne ønske. Derfor er Johnny Gregersen i gang med nye tiltag, der gerne skulle munde ud i en nemmere adgang samt mere informativ udgave.

Som hvert år vil jeg minde om reglerne for brug af motoriserede haveredskaber. Der er stadig medlemmer, som ikke har forståelse for disse regler. De er vedtaget demokratisk og skal derfor overholdes.

Tidspunkter hvor larmende redskaber må benyttes i sommerhalvåret 1. maj – 1. sep.

Hverdage frem til kl. 18:00

Lørdage frem til kl. 16:00

Søndage frem til kl. 12:00

Hans Henning Larsen

Konge-Åsen