Referat fra bestyrelsesmødet 26. oktober 2017 

Mødet blev flyttet fra planlagt 19. oktober til 26. oktober

1.        Økonomi.

Peer oplyste, at økonomien ser fin ud. Alle kontingenter er indbetalt. 

2.        Legeplads.

Der er kommet endnu en legepladsrapport, som er taget til efterretning. Påtalte ting bliver efterlevet. Derudover vil vi prøve at finde en løsning på brændenældevæksten ved den ene rutsjebane.

Michael ønsker afløsning i legepladsudvalget og Hans Henning og Martin tilgår i stedet. Det afsatte budgetbeløb til nyanskaffelser overføres til næste år, da vi ikke kan nå det i indeværende år.

3.        Trailer.

Der er investeret i nye dæk igen. Den fik nye dæk sidste år, som tilsyneladende er blevet slidt ned på et år. Vi sætter traileren under skærpet overvågning, da vi synes det virker noget suspekt.

Kopien af registreringsattesten har en tendens til at forsvinde og erstattes jævnligt. Hermed en opfordring: Husk at bringe den tilbage i postkassen efter brug.

Ligeledes er der en forventning om, at traileren naturligvis er rengjort, når den bliver afleveret.

4.        Kurser.

Det annoncerede kursus i brug af hjertestarter har været afholdt med max. deltagelse.

Der arbejdes stadig på at arrangere et kursus om indbrudssikring.

5.       Bähncke.

Der har været arrangeret besøg med to hold på Bähncke. Her håber man på, at man har fået så meget styr på produktionen af rødkål, at juleproduktionen kommer til at genere mindre i år.

6.       Fibia.

Fibia har tilsyneladende ikke så travl med at komme i gang her i Konge-Åsen. De har en masse forbehold, der gør at det tidligst kan blive i andet kvartal 2018, de slår i gang hos os.

7.       Vej og dæksler.

Sk-Forsyning blev kontaktet ang. deres brønddæksler, som de efterfølgende valgte at reparerer nogle stykker af. Ligeledes blev kommunen bedt om at kigge på deres regnvandsriste, som lider voldsom af manglende vedligeholdelse.  De har efterfølgende også indfundet sig og lavet udbedringer.

Desværre havde kommunen ikke penge i år, til at lægge ny rød asfalt på hele stamvejen.

Vi må håbe de finder penge på næste års budget til det.

Uden at skulle skamrose forvaltningen, så må vi sige, at Konge-Åsen denne gang har fået en god service i sammenligning med andre tilsvarende områder i kommunen.

8.       Bump på Kobækvej

Kommunen kom vores henvendelse om reduktion af bump på Kobækvej i møde.

Flere beboer ud mod Kobækvej følte sig signeret, af den sigende tunge trafik, der skulle forser disse bump døgnet rundt.

Desværre havde kommunen glemt, at spørge dem der bor på den anden side at Kobækvejen, om de kunne gå med på denne løsning. Skytteengen er blevet meget sur på kommunen over dens manglende kommunikation. De kræver nu fartdæmpningen reetableret af trafiksikkerhedsmæssige grunde.

Vi afventer det videre forløb.

9.       Meny

Der går mange rygter i byen om, hvad der skal ske med Meny bygningen.

Bestyrelsen kender ikke til noget der kan bekræfte eller afkræfte disse rygter.

De skal nok betragtes som værende tankespind.

 

Evt.

Der er oprettet en Konge-Åsengruppe under Facebook. Man kan tilmelde sig på

https://www.facebook.com/groups/191690044208979/?notif_id=1511707798159429&notif_t=group_r2j_approved

Næste møde.

Næste møde afholdes den 8. februar 2018 kl. 19.00 hos Peer Bredal (nr. 55)