Referat fra bestyrelsesmøde den 13. marts 2017

1.      Godkendelse af ref. fra 27. okt.

Referatet blev godkendt

2.      Planlægning af gereralforsamling og indkaldelse.

Generalforsamlingen afholdes på Postgården den 20. april kl 19.30

Dagsorden med regnskab for 2016 og Budget for 2017 og uddeles i løbet af denne uge.

3.      Økonomi og nyt budgetforslag for 2017.

Budgetforslaget for 2017 blev gennemgået og udsendes med dagsorden for generalforsamlingen

4.      Hjemmeside.

De er kommet endnu en annoncør ellers ingen bemærkninger.

5.      Legeplads:

5.1. Legepladsudvalg.

           Der er kommet flere forslag til aktiviteter og redskaber.

           Udvalget arbejder videre med disse.

5.2. Drift omkostning og aftaler for legeplads.

           Det undersøges om der skal udfærdiges en opdateret

           kontrakt for vedligeholdelse af legepladsarealet .

6.      Gadelygter.

Kommunen arbejder i øjeblikket på en aftale med SK Gadelys A/S om udskiftning af gammel belysning med ny energivenlig teknologi. Der arbejdes med en tidshorisont på 6 år.

7.      Tilkørselsvej og øget trafikstøj til og fra Bähncke.

Spørgsmålet om øget støjgener blev drøftet, men der foreligger ikke konkrete støjmålinger, men emnet tages op igen på foranledning af konkrete henvendelser fra grundejerene. Vedr. lugtgener i forbindelse med fabrikation af rødkål blev drøftet. Det undersøges om der  foreligger en produktionsplan, så man ved hvornår man risikerer at komme i julestemning.

8.      Kursus i førstehjælp og hjertestarter.

Spørgsmålet at afholde et kursus bliver behandlet på generalforsamling.

9.      Støj fra køleanlæg hos Meny.

Hans Henning har kontaktet MENY og man vil vende tilbage med måleresultater.

10.  Planlægning af medlemsmøde ang. indbrudssikring.

Der arbejdes stadig på et møde om indbrudsikring.

Vi vil afholde det i eget regi.

11. Flishugger

Flishuggeren kommer søndag den 23. april og lørdag den 28. oktober.

I år startes der ved de højeste husnumre.

Referent Johnny