Dagsorden

Dagsorden for ordinære generalforsamlinger:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens formand aflægger beretning

3. Regnskabsaflæggelse og godkendelse af samme

4. Behandling af indkomne forslag

5. Fastsættelse af medlemskontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af suppleanter for bestyrelsen

8. Valg af revisor

9. Eventuelt

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Konge-Åsen

onsdag d. 25. april kl. 19.00 på Hotel Postgården

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

Peter Elbek blev valgt

2. Formandens beretning

Hans Henning Larsen aflagde beretning (se beretning)

Beretningen affødte nogle gode drøftelser. Bl.a. følgende bemærkninger:

Installering af fibernet blev diskuteret, og det blev nævnt, at man regnede med at Fibia går i gang 1. uge i juni. Man kan stadig nå at melde sig til.

Man opfordrede til at tilmelde sig Nabohjælp.

Der var bekymring for, at der kan forekomme hærværk ved de tomme bygninger ved ’MENY’.

Ideen med etablering af en petanquebane på legepladsen blev genoptaget. Brian (Nr. 57) tilbød sig som koordinator for en evt. etableringsgruppe. Det blev også nævnt, at andre spil kunne være interessante på legepladsen. Det hele bliver taget op i legepladsudvalget.

3. Kassereren aflægger regnskab for 2017 og forelægger budget for 2018

Peer Bredal gennemgik regnskabet for 2017 og budgettet for 2018.

Regnskabet og budget blev godkendt. (se regnskab og budget)

Bestyrelsen blev bemyndiget til ved et evt. opstået behov at foretage en udskiftning af traileren.

4. Behandling af indkomne forslag

Der var fremsat forslag om at plante blomsterløg i græsarealerne.

Forslaget blev positivt modtaget, og der arbejdes videre med det i bestyrelsen. Der var flere steder blandt de fremmødte tilsagn om at medvirke ved udplantningen.

De tidligere stikvejsbede blev foreslået som en mulighed.

5. Fastlæggelse af kontingent.

Kontingentet for 2018 blev fastholdt på 500 kr.

6. Valg til bestyrelsen:

Følgende blev valgt til bestyrelsen:

Hans Henning Larsen (nr. 13)

Claus Karm (nr. 4)

7. Valg af suppleanter

Følgende blev valgt:

Asbjørn Madsen (nr. 34)

Mette Drachmann (nr. 71)

8. Valg af revisor

Freddy Hansen blev valgt

9. Evt.

Ingen bemærkninger

Bestyrelsen