Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Konge-Åsen den 18. april 2013
Ad 1.
Johnny Gregersen nr. 19 blev valgt til dirigent.
Ad 2.
Formandsberetning 2012
Vi var så heldig at finde et nyt sted til traileren, efter mange spekulationer om forskellige løsninger m.m.
Af praktiske opgaver, har vi fået malet bord/bænksæt, fjernet ukrudt i begge ender på legepladsen og græs er sået.
Legepladsen er blevet checket og godkendt af Indu.
Petanquebanen som vi havde planlagt i foråret 2012 blev desværre udsat pga. pris stigning.
En anden praktisk ting, som vi desværre ikke er kommet til livs, er de mange hunde efterladenskaber.
Der ses ofte løse hunde der bliver luftet. De skal føres i snor! (dog som minimum når man møder eller passerer andre).
Nye tilflyttere vidner om at, vores område stadig er et attraktivt sted at bo. Husk framelding når I flytter.
Vi har købt et domaine navn til hjemmesiden som Johnny stadig vil arbejde videre med og at andre bidrage med billeder og historie fra den gang Konge-Åsen blev bygget.
Det fibernet som blev gravet ned sidste forår, ser det ikke ud til at vi bliver tilsluttet foreløbig.
Snerydning blev ikke til noget, da der kun var ganske få tilbagemelder om at have interesse for det.
Vi har desværre stadig bøvl med indbetalinger, hvis de ikke går over PBS service.
Mail listen vokser heldigvis, men der er plads til flere.
Der er stadig brug for flishugger, så den service forsætter vi med i foreningen.
Husk at klippe hækken ind, så posten kan trække sin cykel på fortovet.
Vi skal lige have de sidste medlemmer med på vores regler m.h.t. motorredskaber i visse tidsrum.
Motoriserede haveredskaber, må ikke benyttes efter:
Kl. 18 på hverdage.
Kl. 16 på lørdage
Kl. 12 på søn- og helligdage.
i perioden 1. maj til 1. september
Intet nyt fra kommunen ang. arealet (skoven) over for Ehlers.
Forespørgsel fra R. nr. 15 om vi selv kan lave en petanque bane? H.H nr 13 mente at det blev dyrt og JG nr. 19 mente ikke at det behøvede at blive så dyrt. Mon der er nogen, der vil lægge arbejdskraft i den?
Beretningen blev godkendt.
Ad 3.
Regnskab og budget fremlagt og blev godkendt.
Ad 4.
Der var indkommet forslag nr. 54 :
"Udvidelse af deklaration så der også må lægges ståltage med samme farver som der er givet dispensation til.
Efter de nuværende eksisterende bestemmelser for tage på boliger, udhuse, carporte m.v. må der bruges 2 fods bølgeeternitplader, tegl og cementtagsten i farverne sort, blådæmpede, brune, røde til rosa teglfarver."
Der var opbakning til, at vi skal forsøge at få ændret dette servitut, da der er kommet mange nye tagbeklædninger siden 1973
Ad 5.
Kontingentet forbliver på kr. 300.
Ad 6.
Brian Geertsen nr. 31, Peer Bredal nr. 55 og Birgitte Borød nr. 80 blev genvalgt
Ad 7.
John Uldall nr. 117 og Leif Jensen nr. 113 blev genvalgt
Ad 8.
Freddy Hansen nr.22 blev genvalgt
Ad 9.
Johnny Gregersen fortalte om hjemmesiden der findes på:
http://home1.stofanet.dk/konge-aasen/index.htm
Der har i det forløbne år været ca 330 besøg. Brug den gerne- flere ideer efterlyses.
Traileren bor nu på nr. 78. Husk at den skal være i orden, når den afleveres. Hvis der er noget galt skal den køres ud på værkstedet. Grundejerforeningen står for vedligeholdelsen.
Ønske om en pjece til nye beboere om forholdene her.
Høje træer. Overvej om I har træer der er blevet for høje, - er de til gene for naboer eller tager udsigten for andre?
Hvis man har et træ, der skal fældes, må man godt henvende sig til bestyrelsen, der kan være behjælpelig med at finde en, der vil hjælpe med at fælde træet.
Bestyrelsen har konstituerede sig som hidtil.
Ref. Inga Elbæk Jensen