Udskriv
Kategori: generalforsamlingsreferater

Referat fra Generalforsamlingen i Grundejerforeningen Konge-Åsen 2019-04-25

1.    Valg af dirigent.

Peder Elbæk blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig varslet.

2.    Formandens beretning.

Se Bilag.

Fibia situationen blev drøftet, og der var en generel utilfredshed med dette. Det blev dog præciseret at det var den enkelte abonnent, der måtte kontakte Fibia ved problemer, da man ikke kendte alle Konge-Åsens brugere af Fibia og deres tilfredshed med selskabet.

Det blev nævnt, at i og med dagplejemødrene både i Konge-Åsen og udefra brugte legepladsen burde en del af udgifterne til vedligeholdelsen varetages af kommunen.

Der er stadigvæk problemer med, at der smides affald op vort stisystem, og kommunen er ikke indstillet på at sætte flere skraldespande op. Det blev drøftet, om man evt. kunne indføre en privat ordning.

Sætningen af blomsterløg sidste år fik vi fornøjelsen af i foråret. En gruppe medlemmer tilbød på mødet at påtage sig opgaven igen i år med at sætte yderligere løg til forskønnelse af vores veje.

Legepladsudvalget går i gang i foråret. Der arbejdes bl.a. på at etablere en fodboldbane. Der tages kontakt til gartneren og en grundigere pasning.

Med disse bemærkninger blev beretningen godkendt.

3.    Kassereren aflægger regnskab for 2018 og forelægger forslag til budget for 2019

Peer Bredal fremlagde regnskab og budget, som begge blev vedtaget med en bemærkning om, at der på udgiftssiden i budgettet påføres 4.000 kr. til flishugger.

Bilag regnskab  Bilag Budget

4.    Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke indkomne forslag.

 

5.    Fastlæggelse af kontingent.

Kontingentet fastholdes på 500 kr. pr. år.

6.    Valg til bestyrelsen:

Følgende blev valgt:

Asbjørn Madsen (nr. 34)

Johnny Gregersen (nr. 19)

Martin Bjørn Kristiansen (nr. 93)

7.    Valg af suppleanter.

Følgende blev valgt:

Anette Jensen (nr. 108)

Bent Poulsen (nr. 27)

8.    Valg af revisor.

Freddy Hansen (nr.22 ) blev genvalgt

9.   Evt.

Problemer med haner, der galer og derved kan genere blev drøftet. Der blev henvist til kommunens regulativ om husdyrhold.

Den røde asfalt trænger til en forfriskning. Ligeledes er belægningen i den resterende del af Konge-Åsen også ved at være slidt. Kommunen fattes penge, men vi prøver alligevel at kontakte den angående vedligeholdelsen.